<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Dorthe og Simon Anæus
Fødselsberetning:
Tirsdag morgen blev jeg gjort klar til kejsersnit. Jeg blev hentet kl. 10.30 og kørt ned på operationsgangen. Elias var afleveret hos bedste og morfar og far var kommet og var med.
Kl. 11.18 kom Simon ud af maven - 53 cm og 3600 gram i 36+4. Kejsersnittet var forløbet godt, men ikke uden spændning, da det viste sig at livmoderen var lige ved at sprænges.
Både børnelægen og jordemoderen konstaterede straks at Simon knirkede temmelig meget. Han var også meget blå og skulle have ilt længe. De regnede med at han havde slugt fostervand og mens jeg kom på opvågningen, kørte de Simon ned på neonetalafdelingen, så han kunne få c-pap og komme i kuvøse.
Jeg blev kørt ned til ham, da jeg kunne bevæge tæerne. Far var der allerede. Simon havde det nogenlunde, men var lidt ustabil.
Vi kørte op på barselsgangen og blev installeret. Vi regnede ikke med problemer.
Onsdag morgen kl. 6 blev vi vækket af sygeplejersken, der sagde de havde ringet nede fra neonetal. Simon var meget dårlig.
Vi skyndte os ned. Han havde fået en lungeinfektion.
Om natten var han blevet virkelig syg og var blevet intuberet og lagt i respirator. De mente, han bare skulle aflastes lidt, fordi han havde brugt så mange kræfter på at trække vejret. Vi gik op igen for at få morgenmad.
Kl. 10 blev vi kaldt ned igen. Simon var blevet rigtig rigtig syg. Han havde 40 i feber og iltede dårligt trods respiratoren. Hans lunger kunne slet ikke kalre det og han var gået i fostertilstand, så blodet i stedet for at gå op om lungerne og blive iltet, løb udenom og direkte til hjertet uden ilt. De havde ringet til Riget. Der ud over havde han 40 i feber og lå ikke længere i kuvøse. Han var helt lilla og meget dårlig.
Kl. 12 kom de fra riget. De havde NO-gas med, som de koblede til hans respirator. Den skulle hjælpe til at udvide hans lunger. De turde ikke flytte am før han var mere stabil. Han var på nippet til at dø. De spurgte om de måtte nøddøbe ham, hvis de mistede ham i ambulancen. Det var forfærdeligt!!!
Han blev lidt stabil og de kørte med ham. Vi fulgte efter i taxa. Jeg var stadig nyopereret og det var temmelig smertefuldt.
Da vi kom til Riget løb vi op på barselsgangen, smed vores ting og styrtede ned på neonetal. Han var kommet i HFO-respirator og lå og rystede af lufttrykket. Det så meget voldsomt ud. Han fik 100% ilt og NO-gas. Han havde overlevet køreturen, men var stadig virkelig dårlig. De scannede hans hjerte og hjerne. Der var ingen fejl og han havde ikke lidt af iltmangel.
Vi blev installeret på barselsafsnittet. Martin fik allernådigst en seng, men måtte ikke spise med. Dagen efter skulle han hjem, så kunne han ikke være der mere.
Fra torsdag den 25. januar var vi nu på Riget. Det gik heldigvis støt fremad. Allerede torsdag aften kunne Simon undvære NO-gassen. Det var dejligt.
Fredag kom Simon tilbage på almindelig respirator. Han blev også trappet ned i ilten og lå nu på 80%.
Lørdag syntes vi det gik så fint, men da vi kom ned var der stor opstandelse. Simons højre lunge havde klistret sig sammen om natten, så han ikke kunne få vejret. De havde omintuberet ham og skyllet hans lunger uden det hjalp. Han fik 3 x bricanyl og det hjalp lidt. Først da han fik et enzym til at spalte slimen og yderligere bricanyl hjalp det.
Søndag var han igen stabil og hans røntgenbillede var rigtig flot. Yderligere bedring og nede på 50% ilt. De sagde at han 100% sikkert ville blive rask.
Han fik respiratoren af og c-pap på tuben.
Mandag blev han ekstuberet og var på 30% ilt. Han havde nu kun c-pap. Han fik stadig suget næse og mund. Han var oppe på 60 ml MM hver 3. time i sonden og næsten ingen morfin. Han var dog lidt abstinent...
Tirsdag blev vi overflyttet til Hvidovre igen. Simon skreg så meget at han måtte skrues op i ilt igen. Han ville ikke flyttes på!
På Hvidovre blev han lagt i en krybbe. Han havde stadig slanger, elektroder og alt muligt på. Han blev lige så stille sat ned i ilt og fik kun morfin efter behov allerede onsdag aften fik han ikke mere.
Fredag fik han c-papen af. Det var dejligt. Han fik også droppet ud. Nu var der kun måleinstrumenter på ham og ingen nåle eller slanger.
Lørdag tog jeg hjem og sov for første gang. Det var dejligt at komme hjem trods alt og Storebror Elias var meget glad for at mor var kommet hjem. Jeg tog derefter ind på neonetal hver dag, når Elias var i institution og igen, når han var lagt om aftenen.
Søndag og mandag så vi tiden an. Simons feber forsvandt helt, men han trak stadig vejret som om han havde astma. Tirsdag fik han konstateret bronkitis. Gan fik også alle måleinstrumenter af, da han havde iltet optimalt siden søndag uden dyk.
Fra onsdag til torsdag sov jeg der og vi viste at amningen fungerede. Simon suttede på brik, men det gik også fint.
Torsdag kom vi hjem - endelig! Det var dejligt.
Vi kom ind til kontrolvejning første gang om lørdagen. Simon havde taget 50 gram på siden torsdag. Mandag havde han kun øget med 5 gram, men onsdag havdehan øget med 100 gram og vejede nu 3601 gram. Han havde nu nået sin fødselsvægt.
Torsdag vejede han 3700 på sundhedsplejerskens vægt og onsdag ugen efter vejede han 3900 gram, så nu manglede vi bare at lungerne skulle holde op med at pibe og hvæse og bronkitisen forsvinde.
Søskende på babylisten:
Elias (18 år 8 mdr)
Ellen Blinke Nielsen (19 år 8 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 17/4-2008
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
27/6)