<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Karina Skov Knudsen og Mille
Fødselsberetning:
Min tvillingefødsel – en god og smertefuld oplevelse - dog uden far.
Min graviditet var gået over alt forventning. Når man er gravid med tvillinger, bliver man hurtigt indstillet på, at det ikke nødvendigvis vil blive en lutter positiv oplevelse at være gravid. Men det har det været for mig. Det værste har været frygten for at noget skulle ske. Min værste frygt var, at jeg skulle føde alt for tidligt, så børnene ikke var klar til at komme ud i den store stygge verden.
Jeg havde termin den 17. februar 2003, men var jo indstillet på, at det ville ske noget før. De fleste tvillingegravide bliver sat i gang 38+0. Allerede ved juletid begyndte jeg at have vandrejournalen i lommen, hvis der skulle ske noget.
Onsdag morgen den 5.februar klokken 8.30 skulle jeg på toilettet for at tisse. Det var underligt så meget jeg skulle denne morgen, tænkte jeg, indtil det gik op for mig, at vandet var gået. Tidspunktet kunne ikke være dårligere, da min mand var på forretningsrejse lige netop den dag.
Vi havde snakket om, hvorvidt han skulle tage af sted eller ej, men vi blev enige om, at han jo kunne komme hjem, hvis noget begyndte at ske. Det skulle han jo nok kunne nå. Selvom vi bor på Bornholm og han skulle til møde i Århus. Der ville nok alligevel gå et døgns tid fra de første tegn på at fødslen var ved at gå i gang, til vores to guldklumper kom til verden.
Heldigvis havde jeg aftalt med min veninde, at hun ville være hos mig, indtil min mand kom.
Som sagt gik vandet klokken 8.30 om morgenen. Det var desværre det første tegn overhovedet på, at fødslen var ved at gå i gang. Jeg havde faktisk været i telefonisk kontakt med min mand 20 minutter forinden og sagt, at han roligt kunne fortsætte sin rejse.
Efter 1 times tid (klokken 9.30) begyndte mine veer så småt at komme, og klokken 10.00 ankom vi til hospitalet -1½ time efter vandet var gået. Jeg synes allerede, at det gjorde meget ondt, men ville ikke sige noget, da de jo kun lige var startet. Hvis de her første veer gjorde ondt, hvordan skulle jeg så klare resten af fødslen.
Min mand ringede og sagde, at han kunne være hjemme klokken 14.00, så jeg lovede at holde på børnene indtil da. Han ville ikke gå glip af det store øjeblik, hvor de skulle se dagens lys for første gang.
Jeg blev undersøgt ved ankomsten til hospitalet - og tænkt, jeg havde allerede åbnet mig 5 cm. JM som havde overhørt min samtale med min mand, sagde at jeg ikke skulle regne med at holde på dem, til min mand kom hjem.
Mine veer tog til - det gjorde vanvittig ondt. Jeg havde ikke meget bevægelsesfrihed, da begge børnene skulle overvåges med "bælter" og jeg havde fået lagt drop i hånden i tilfælde af akut kejsersnit, hvis alt ikke gik planmæssigt.
Klokken 11.20 havde jeg åbnet mig 10 cm. - og presseveerne kom. Hvilken befrielse - nu kunne jeg selv være aktiv i fødslen.
17 minutter senere (11.37) kom Mille. En dejlig pige på 2640 gram og 50 cm. Umiddelbart efter blev der prikket hul på fostervandet til tvilling B - og 10 minutter og 4 presseveer senere kom Nanna. Endnu en dejlig pige på 2770 gram og 50 cm. Det hele tog ikke engang 4 timer.
Det var en dejlig og smertefuld oplevelse. Det eneste der manglede var selvfølgelige den nybagte far. Han ringede fra Kastrup lufthavn klokken 11.50 for at høre, hvordan det gik. Jeg kunne fortælle ham, at han var blevet far til to dejlige piger.
Han kom klokken 14.00 med tårer og blomster - og vi blev enige om, at vi ikke skulle snakke mere om hans manglende tilstedeværelse under fødslen, da det vigtigste trods alt var, at vi havde fået to velskabte piger.
I dag er pigerne 8½ måneder og stortrives. Her sidder Mille og Nanna med deres far.
Søskende på babylisten:
Pippi (19 år 1 mdr)
Nanna (21 år 2 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 6/6-2005
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
17/9)+x(200))