<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Anne Billing og Valdemar Linus
Fødselsberetning:
18./8. kl. 01:45
Jeg vågner og sætter mig op i sengen. Er underlig frisk og
klar i hovedet, har en sær fornemmelse i kroppen og
*plop*... så går vandet i en (eller rettere to) skylle(r).
Får kaldt på Oliver, som sidder og spiller computer, så han
kan finde et håndklæde til mig. Ringer til fødegangen og
får at vide jeg skal komme ud klokken 9 og få kørt en
strimmel hvis der ikke sker mere. Da jeg har lagt røret
kommer den første svage ve. Føler mig underlig opstemt og
har slet ikke lyst til at gå i seng igen. Jeg får Oliver
til at pakke tasken og ringer til min mor...
02:30
Veerne tager til og der er hele tiden 4-5 minutter imellem.
Vi beslutter os til at tage på fødegangen for en sikkerheds
skyld. Det gør ondt, men ikke sååååååå ondt...
På fødegangen får jeg kørt en CTG. Mine veer kan endnu ikke
bruges til så meget, men jeg har åbnet mig 2 cm og
livmoderhalsen er næsten væk, så vi bliver sendt hjem i
seng.
05:00
Vi er hjemme... og nu begynder det at gøre nas!
07:00
Jeg ligger nu og bander og svovler med varmedunk og en
meget tålmodig mand. Han ringer til fødegangen, og de synes
vi skal komme derud.
08:30
Vi hilser på vagthavende JM, som vi har mødt en gang før
(til vores 1. konsultation). Hun kører en strimmel og kan
fortælle mig, at jeg nu har åbnet mig knap 5 cm. Jeg får et
lavement og et varmt brusebad (fryser ad h... til). Så får
vi ellers lov at vente på at der bliver en fødestue ledig
på klinikken, så jeg kan komme i badekar. Veerne bider nu,
og jeg er mægtigt utålmodig... Er også sulten, men brækker
mig i stride strømme under veerne, så det eneste jeg kan få
ned er saftevand.
13:30
ENDELIG er fødestuen klar! Og jdm på klinikken kan nu
oplyse, at jeg er hele 7 cm åben! Mine veer er altså
knaldgode... Jeg kommer op i badekaret og får det noget så
godt! Hver gang der kommer en ve holder Oliver mine hænder
mens jeg trækker mig helt ned under vandet så kun mund og
næse stikker op, og det er bare så skønt!
15:15
\\\\\\\"Vores\\\\\\\" jdm kommer ind for at undersøge mig. Jeg er stadig
7 cm og har temmelig ondt nu. Vi snakker smertelindring og
jeg bliver gelejdet op på alle fire over en sækkestol for
at få akkupunktur. Det hjælper over lænden, men smerten
trækker ned i baller og lår, og jeg ligger ad helvede til!
Babys hovede står stadig kun i bækkenindgangen og jdm
forsøger med akkupunktur at få ham drejet ned i bækkenet.
Olivers fingre er ved at brække, hver gang jeg får en ve.
16:45
Jeg får lov at komme i vandet igen. Det lindrer - men ikke
ret meget... begynder at pønse på et brev til
sundhedsministeren vedrørende fødendes ret til aktiv
dødshjælp... Jeg har stadig ikke åbnet mig mere, og jdm
tilbyder mig en epidural, da jeg er ved at segne af træthed.
Jeg siger pænt ja tak.
17:30
Vi går over på fødegangen (det er slet ikke til at holde
ud - jeg fryser, græder og vil bare dø). Jeg skal ligge på
siden, mens de lægger bedøvelsen, kører CTG og RODER rundt
med mig! Oliver er tæt på at slå samtlige læger og jdm
ihjel... Men så endelig, endelig...
18:45
Epiduralen er lagt... og den VIRKER! Væk er alle de grumme
tanker, der har kørt gennem mit hovede. Jeg kunne føde 600
børn, hvis jeg ville og min jdm er min heltinde (er tæt på
de store kærlighedserklæringer her). Veerne føles nu mere
som kraftige plukkeveer og jeg har fået et dejligt varmt
tæppe over mig og en masse koldt at drikke.
19:15
Jeg er stadig i den 7. himmel og fortæller jokes som aldrig
før... og så får jeg den (lidt nedslående) nyhed: Jeg er
kun 6 cm åben nu og baby står med hovedet hvor den har
stået siden 37. uge... den eneste mulighed er et vedrop,
med risiko for et kejsersnit i sidste ende. Jeg beder pænt
om det sidste - nu skal de ikke begynde at eksperimentere!
En læge undersøger mig, og giver mig medhold... KS it is...
20:00
Vi ruller ind på OP, hvor en masse guf bliver hældt i min
rygmarv. Der er en million mennesker på stuen, men de er
bare så søde og informative - og kirugen ser hamrende godt
ud (hæ hæ). Oliver sidder ved siden af mig og holder mig i
hånden.
20:50
Der lyder et vredt skrig på den anden side af klædet,
Oliver kigger hen over og ser et lille hovede efterfulgt af
en lang krop komme ud af min mave. Han siger nu at det er
en dreng... jeg tuder helt vildt og spørger om han har hår
på hovedet. Min lille søn er kommet til verden!
Ca. en million timer senere er jeg endelig blevet syet, vi
har været på opvågning, forbi intensiv (opvågningen er
lukket om natten) og har nu fået en enestue på
barselsgangen. En sygeplejerske skal instruere Oliver i
hvad Valdemar skal have på, hvordan hans ble skal vende og
den slags... Men først bliver min lille lyserøde nøgne søn
lagt på min slunkne mave... jeg er nu MOR...
Søskende på babylisten:
Frida Alva (19 år)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 16/10-2009
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > 
23/11)