<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Susan og Mikkel
Fødselsberetning:
Veerne gik i gang ved midnat d.19.2.03, hvor der var 15 minutter imellem. Jeg regnede egentlig med, at de ville være gået i sig selv igen, når jeg vågnede om morgenen, det havde jeg nemlig prøvet i flere døgn. Så optimismen var virkelig på toppen.
Men næste morgen havde jeg stadig veer med 15 minutters mellemrum, dejligt tænkte jeg, og fik ringet til mine forældre, da de skulle hente vores store datter Freja i børnehaven om eftermiddagen, hun skulle så også sove hos dem.
Vi havde inviteret en af Allans arbejdskollegaer til morgenmad, så jeg kørte Freja i børnehave og vendte hjem for at spise morgenmad og hygge os sammen med vores gæst. Da vi blev alene igen ved middagstid checkede jeg lige, om jeg havde fået nogle mails, hvorefter vi besluttede os for at gå en tur hjem til Allans forældre, som bor 5 minutter fra vores hjem. Her fik vi en kop kaffe, læste avisen og snakkede med Allans mor. De mente nu ikke, at jeg havde veer, da de ikke kunne se på mig eller høre, når jeg havde en ve. Men jeg måtte jo så fortælle dem, at der var 7 minutter imellem på det tidspunkt.
Klokken 14 besluttede vi os for at gå hjem igen, da var der 5 minutter imellem. Ude på gaden mødte vi Allans forældres genbo, hun mente nu ikke, at jeg skulle føde nu, da jeg jo ikke så ud til at lide. Og nej det gjorde ikke vildt ondt, men med 5 minutter imellem, mente jeg nu nok, at der snart ville ske noget.
Da vi kom hjem ringede jeg til fødselsgangen og snakkede med dem, da var der 4 minutter imellem. Jeg ville ikke ind til et tjek, da jeg jo ikke havde ondt nok, som jeg sagde til dem. Jeg ville i hvert fald ikke sendes hjem igen, det var sikkert. De sagde dog, at de fleste ville være taget ind for at blive checket, men vi blev enige om, at jeg skulle ringe, når vi kørte derind.
Da klokken blev 15.16 tog vi et billede af mig med min mave. Som jeg sagde til Allan, så mente jeg nu, at det var sidste chance for at få taget et af mig højgravid. Kun 5 minutter efter var der så 3 minutter imellem, og jeg trak vejret MEGET DYBT, nu gjorde det ondt, syntes jeg. Så vi besluttede os for at ringe til fødeafdelingen og melde vores snarlige ankomst. Turen derind i bilen var ikke sjov, da jeg ikke kunne slappe ordentligt af, hvilket gjorde mig noget hidsig.
Vi kom ind til fødegangen kl.15.45 hvor vi blev bedt om at vente lidt, da var der 2 minutter imellem veerne og de gjorde ondt, syntes jeg.
Da vi kom ind i undersøgelsesrummet måtte vi igen vente lidt, og der var der så kun 1 minut imellem veerne, og jeg kunne hverken stå eller sidde ned under veerne. Jeg kom så op på lejet og blev undersøgt, ja det ser fint ud, sagde jm, du må gerne tage dit tøj på igen. Jeg spurgte om jeg ikke måtte føde i vand, men det var for sent, sagde jm.
Da jeg liggende skulle tage tøjet på igen, begyndte jeg at få pressetrang, og sygehjælperen råbte ud til jm, om jeg måtte presse, det måtte jeg ikke fik jeg så at vide. Så jeg måtte have hjælp til at få bukserne på igen, og kom i en kørestol og så ellers i fuld fart hen ad gangen. Jeg kan huske, at der var en elektriker, som arbejdede derude, imens vi susede forbi. Da vi kom ind på fødestuen, begyndte de at hive tøjet af mig, og Allan fik at vide, at han kunne lægge det ind i det andet værelse. Da jeg kom op og lige havde fået bukserne af, gik vandet, jeg sagde helt forvirret, vandet er gået, det bliver helt vådt. Og så tænkte jeg samtidigt, gud hvor har jeg fået fede ben. (-:
Jm spurgte mig, om jeg ville føde stående eller liggende, og da jeg før har prøvet at ligge halvvejs nede, valgte jeg det. Da jeg kom op på fødebriksen sagde jeg. Det gør altså ondt det her. Og jm sagde, det kan jeg godt forstå, prøv at mærke efter, hvor langt du er henne i fødslen. Og da var Mikkel allerede ½ cm ude, uden at jeg havde presset, da blev jeg godt nok noget overrasket. Der blev råbt til Allan, at hvis han ville være med til fødslen, så skulle det være nu. Han var inde i det tilstødende værelse med mit tøj. Allan tænkte dog sit, ja ja han vidste da godt, hvor lang tid sådan en fødsel ville vare. Med vores datter pressede jeg i 45 minutter, og var i fødsel i 3 døgn. Da han så kom ind til mig i fødestuen, da var Mikkel allerede halv ude. JM opfordrede mig til selv at tage imod Mikkel, så jeg pressede og holdte mine hænder nede og støttede det lille hoved og fik fat i kroppen. På to presseveer kom Mikkel ud, rød, flot og så uendelig dejlig. Allan og jeg kiggede bare på hinanden og sagde wauv, og så sagde jeg, det kan jeg da godt gøre en gang til. Jeg sprang overhovedet ikke på trods af den ret hurtige fødsel, hvilket bare var dejligt.
Mikkel blev født klokken 16.15 torsdag d.20.2.03, han vejede 3350 g og var 52 cm lang.
Vi tog hjem klokken 19.30 og fik ringet rundt til familien om den glædelige nyhed.
Søskende på babylisten:
Freja (23 år 9 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 22/3-2010
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
1/11)+x(200))