<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Nina og Mikkel Julius
Fødselsberetning:
Fredag den 11. april 2003, havde længe været min igangsættelses dato, ( da jeg den 18. september 2001 fik en datter, som døde 27 timer gammel, så derfor bliver man altid, lovet en igangsættelse ) så jeg må indrømme at jeg ikke fik sovet synderligt meget natten til fredag, men det kunne jeg have sparet mig.
Vi ankom med stort gå på mod, på Riget kl. 08:00 og jeg fik kørt en ctg, som bare var helt igennem super, lillemanden var super aktiv, så jow jow jeg måtte skam godt få den første stik pille.
Da jeg så jordemoderen, blev jeg enormt ked af det, da jeg et par uger for inden, havde været inde og få kørt en ctg og da havde det også været hende, og jeg brød mig ikke om hende, men hold fast jeg fortrød mine tanker, for hun var bare helt igennem super. Desværre konstaterede hun at jeg kun var knap 1 finger åben, og havde stadigvæk 2 cm livmoderhals tilbage, ( åh hvad, her havde jeg rendt rundt med en del veer, i godt en uge og til hvilken nytte ) nå men hun fik lagt pillen op, jeg skulle så blive liggende en halv time og så var det i gang med at trave, ( hold fast min mand og jeg, fik gået rundt i løbet af dagen )
4 timer senere, en ctg igen og jeg som bare havde sagt til Ulrik, nøj det giver nogle modbydelige plukveer det her, blev noget overrasket over at det IKKE var plukveer, men veer, da vi fik kørt strimlen.
Gerda som jordemoderen hed, sagde jamen dog, din krop vil bare gerne i gang hva’, ja tak det ville jeg søreme også. Jeg fik en pille mere og igen skulle jeg hvile i 30 minutter og så ud og gå.
Jeg kunne dårligt komme ud af sengen efter de 30 minutters hvil, shit undskyld mig men hvor gjorde det bare nas.
Nå men jeg er drøn stædig, så af sted det gik alligevel, stoppede dog op, da jeg fik veer hvert 3-5 min. nu, sørme ikke sjovt at gå med veer.
Ved 17:30 ville vi gerne hjem, det er ikke synderligt spændende at glo på hospitals gange.
Så vi tog hjem og sikke en nat, jeg vadede op og ned af gulvet, for hold fast de bed nu, det var ulideligt, men jeg spiste et par pamoler og håbede det ville ebbe ud, ( ak nej ) jeg fik hvilet ca. 1 time i løbet af natten, og så var det ellers af sted igen til Riget, til endnu en pille.
Og så kom der endnu mere skub i tingene, de var så voldsomme så mine ben sitrede, men jeg tænkte bare hver gang det gjorde ondt, at så var vi et skridt tættere på, at se lillemanden.
Jeg fik yderligt 2 piller i løbet af dagen og mine veerne tog mere og mere til, og de begyndte nu at undre sig over at jeg stadigvæk ikke havde åbnet mig, mere end det jeg havde om fredagen, og begyndte nu at snakke om at jeg er en af de kvinder, som ikke kan sættes i gang, jeg lider blot med de hårde veer.
Så da klokken nærmede sig 22:00 lørdag aften, kom der en læge ind ( i øvrigt også ham, som udførte mit kejsersnit med min datter Amalie, den 18. september 2001 ) og sagde hvad siger I til et kejsersnit?
Jeg brød helt sammen, hvis jeg takkede ja, så ville jeg aldrig komme til at føde normalt.
Ulrik og jeg bad om noget tid sammen, så vi kunne drøfte det.
Inden han gik, sagde han at jeg lige skulle have i baghoved, at jeg var en sej tøs, ikke mange kvinder går igennem så smertefuld og så lang en proces, som jeg var i lige nu.
Ulrik og jeg snakkede det igennem, jeg måtte også indrømme, at jeg ikke havde meget mere energi at tærer af, så i løbet af en halv times tid, besluttede vi os.
Kejsersnit igen.
Vi aftalte så at jeg skulle faste fra kl. 03:00 og komme ind kl. 08:00 den næste morgen.
Vi vidste at min konsultations jordemoder, ville have døgnvagt den dag, så da vi så Jette blev jeg glad, for hun er simpelthen en knaldperle.
Vi fik anvist en seng og tøj og puha nu gik det stærkt, det begyndte at minde om kejsersnittet med Amalie, og jeg var på nippet til at bryde sammen hele tiden… Ind kom en læge og forklarede, at det var hende der skulle lave indgrebet og at vi skulle vide, at vi havde masser af tid derfor ville selve indgrebet tag meget længere tid, også fordi de skulle igennem mit arvæv, det er jeg nu glad for at de sagde inden, for det tog dem nemlig 1½ time, at komme igennem, og med Amalie, tog det bare 13 minutter.
Nå men min jordemoder var med under indgrebet, og det er jeg glad for, for hun støttede Ulrik lige så meget som hun støttede mig. Med et er jeg ved at ryge ned af bordet, ja sådan føles det i hvert fald, når de masser for at få barnet ud, og så høre vi suget af fostervand i maven og så kom det bedste af det bedste, Mikkel skreg som en stukket gris :-) og han tissede ud over det hele, velkommen til verden lille mand :-) de ønskede os tillykke med vores søn, og ja så kunne jeg ikke mere og begyndte at tude, kunne slet ikke få styr på mig selv.
De præsenterede ham lige kort for mig, inden de tog ham hen på børnebordet, mine øjne fulgte ham hele tiden, kunne se Ulrik var ved hans side og kunne se, at de lyttede til ham og Jette gav ham 10/10, så det var jo dejligt.
Vi fik taget billeder af livetstræ og så fik Ulrik ellers Mikkel i armene, godt indpakket i flere dyner, de havde nemlig lovet mig, ikke at gå med ham, som de gjorde med Amalie, så for at han ikke skulle blive for kold, var han pakket godt ind.
Jeg blev lappet sammen og jeg nød, at Mikkel var ved min side, nussede hans lille kind, mens jeg tudede :-) da de kørte mig ned på opvågningsstuen, fik jeg ham i mine arme og NEJ behøver jeg sige, at det var det største af det største :-)
Jette kom ned til os i løbet af den første halve time, og vejede Mikkel osv.
Han blev født kl. 11:36 og han vejede 3454 gram og var 50 cm lang, moderkagen var også pæn stor, og vejede 775 gram, hans hovedomfang var 35 cm, det samme var hans maveomfang :-)
Så alt i alt en rigtig lille supermand :-)
Søskende på babylisten:
Emilia Jasmin (19 år)
Amalie (22 år 7 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 25/4-2006
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
11/5)+x(200))