<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Charlotte og Liva
Fødselsberetning:
FORVENTNING
Det føles vigtigt
at tilbringe nogle af de næste timer
alene med dig, i mørket.
Aldrig mere vil du og jeg være hinanden så nær.
Når natten bliver til dag
vil du være en lille person.
Helt for dig selv.
Ikke længere den sparkende,
krævende bule på min krop,
den, jeg er kommet til at elske så højt.
Jeg beder Gud lede dig trygt frem under rejsen.
Og om styrke til at hjælpe dig, alt hvad jeg kan.
Igen signalerer du, at du er utålmodig.
Du vil være fri.
Det er på tide at vække din far
Fødselsberetning
27-02-02, kl. 4.00
Opdager tegnblødning i forbindelse med toiletbesøg – går i seng igen og forsøger at få styr på alle de mange tanker på hvad der skal ske. Mit hoved er pludselig en motorvej af tanker – det er umuligt at sove.
27-02-02, kl. 5.30
Veer starter så småt op med uregelmæssig interval, bliver dog hurtigt kraftige.
27-02-02, kl. 14.15.
Af sted til fødegangen for at blive undersøgt da der nu kun er 5-7 min. Imellem veerne hvilket der har været det meste af dagen.
Livmodermunden er næsten udslettet og jeg har åbnet mig 1 finger. Lille-pigens hoved ligger meget dybt.
Får besked på at gå hjem og drikke en halv øl, spise to Panodil og forsøge at få hvilet.
Veerne bliver nu værre og værre, og jeg kan efterhånden ikke værre nogen steder, de river og flår med 5 min. Mellemrum. Vi venter at der skal blive 3 min. Imellem veerne, men intervallet ser ikke ud til at ville rette sig ned. Veerne kommer med 4-5 min. Interval og vare mellem 40-60 sek.
28-02-02, kl. 24:00
Ringer til fødegangen da jeg meget gerne vil ind, da smerterne nu er næsten uudholdelige og jeg er forfærdeligt træt og udmattet da jeg pga. veerne ikke har kunnet sove. Jordemoderen i den anden ende afviser med beskeden om at de ikke kan gøre noget for at hjælpe mig ”vi kan jo ikke trylle” og beder mig om at gå i seng og sove!!!!!..kom når der er 3 min. Imellem veerne er den tarvelige besked.
Jeg flipper helt og aldeles ud over denne afvisning, tuder og tuder og føler mig som totalt forladt og svigtet i en situation hvor man har brug for at der er nogle ”professionelle” der tager over. Jeg føler mig som Palle alene i verden og går faktisk i hysterisk panik ved tanken om at være blevet efterladt i en situation som jeg på ingen måder kan overskue – hun kappede den liv line jeg desperat havde klamret mig til (troen på hjælpen fra fødegangen) og det på en meget uprofessionel måde. Jeg ville bare så gerne ind og undersøges for hvor meget jeg var udvidet – på den måde kunne jeg da vide hvor lang tid jeg sådan ca. havde tilbage i dette ve helvede, hvor hver ve river og flår som jeg ikke troede var muligt – jeg forsvinder helt ind i mig selv ved hver ve.
Ved på det her tidspunkt ikke hvad der er værst – veerne eller udmattelsen. To tilstande i mine krop, der konstant er i konflikt med hinanden – Øv at have en krop der er en krigszone.
28-02-02, kl. 02:45.
Ringer atter til fødegangen og proklamere at NU kommer jeg altså – jeg har stadig kun 5.min. Imellem veerne. En anderledes sød og forstående jordemoder siger at hvis jeg har brug for at komme, så kommer jeg bare ….åh søde engel !!!
Får sat CTG hvor hjertelyden er helt fin på Lille-pigen. Jordemoderen vurderer Lille-pigen til at veje 4000 gram. (det samme som min egen jordemoder vurderede om mandagen).
Til min store skræk og forfærdelse viser det sig at jeg efter 21 timers veer nu kun har udvidet mig 2 fingre!!!!
….jeg bliver nu på fødegangen.
28-02-02, kl. 03:05
Jeg får akupunktur som på ingen måde hjælper smertestillende – tværtimod bliver styrken på mine veer forstærket – om end jeg ikke troede at det var muligt. Jeg er nu virkelig i et smerte helvede, og jeg kan slet ikke overskue hvordan jeg skal komme igennem denne fødsel vel vidende at jeg har 8 cm tilbage og at jeg efter 21 timer kun har formået 2 cm. Hver ve er en kamp og under hver ve er jeg sikker på at jeg ikke kommer ud på den anden side igen. Forsøger at hive min ellers så positive og modige attitude og kamp ånd (som jeg igennem hele graviditeten har båret rundt på) frem, men forgæves, veerne er ubarmhjertige og har helt og aldeles overrumplet mig. Aldrig havde jeg troet noget kunne gøre så ondt!
Forsøger at forklare Tobias, at det her altså virkelig gør ondt, men mon ikke han allerede har fornemmet det.
Jeg er virkelig træt nu og tuder imellem veerne over følelsen af magtesløshed, træthed og desperation over ikke at værre længere i forløbet på trods af den lange vej jeg allerede nu har tilbagelagt – en kamp uden belønning, smerter uden formål – det er bare næsten ikke til at bære.
Jeg bliver tilbudt morfin men takker nej, da jeg ikke ønsker barnet påvirket. (Troede ellers at jeg på dette tidspunkt var klare til at lade dem skære benene af mig uden indvendinger)
28-02-02, kl. 04:00
Veerne tiltager nu atter i styrke. Jeg kapitulerer - jeg kan ikke mere, og beder om en epidural blokade (rygmarvs bedøvelse), og jordemoderen bekræfter mig i at det nok er en meget god ide. Min store skræk har altid igennem hele graviditeten været at løbe tør for kræfter når jeg skal presse babyen ud, Før narkose lægen kan komme og lægge epiduralen prøver jeg at komme i karbad. Én ve og jeg er hurtigt oppe af baljen igen (så meget for drømmen om at skulle føde sit barn i vand).
28-02-02, kl. 05:00 – 05:30
Narkose lægen kommer og jeg får lagt en epidural blokade – jeg er i himlen og det lykkedes mig at små blunde/sove ind imellem.
28-02-02, kl. 07:00
Bliver undersøgt at det viser sig at jeg nu kun har udvidet mig totalt 5 cm. Hvilket er meget lidt de mange timer med gode veer taget i betragtning og de beslutter at anlægge ve-drop.
28-02-02, kl. 08:15
Jeg spiser lidt ristet brød imellem veerne som jeg kan følge på måleren men som jeg ikke kan mærke – griner lidt af tanken om at jeg ligger fredeligt og spiser morgenmad mens veerne hamre derud af.. Jeg kan se på måleren at veerne er virkelig stygge nu – godt jeg ikke kan mærke dem!
28-02-02, kl. 09:00
Nu kan jeg igen mærke mine veer – slut med at være smertefri ! Jeg havde ellers næsten lykkeligt fortrængt det helvede jeg lige var stået ud af – here we go again! Det viser sig dog at jeg har haft godt af ve droppet og jeg har nu udvidet mig totalt 9,00 cm. Først nu er der 3 min. Interval imellem veerne. De skruer ve droppet en tand mere op for at hente den sidste cm. Lidt hurtigt – av for helvede hvor gør det bare ondt!
LATTERGAS, LATTERGAS DU ER MIN VEN !
Lille-pigens hoved roterer rundt i mit bækken og forsager yderligere smerter – ikke lige det jeg havde brug for i mine ve pauser.
28-02-02, kl. 09:50
Vandet går og det er grønt (tegn på et stresset barn, og kan være farligt for Lille-pigen hvis hun sluger det)
28-02-02, kl. 10:10
De skruer atter op for ve droppet da jeg lige mangler at åbne mig en kant, og de vil meget gerne havde barnet ud nu pga. fostervandet og en lang ve periode som jo klemmer hende. Barnet har det ikke så godt nu og det har bedst af at blive født nu, siger de – og jeg får lige en snert af angst for om jeg nu også kan klare det. Jeg har nu veer med kun 1 til ½ min. Pause.
28-02-02, kl. 10:45
Ve droppet får et ekstra hak opad igen.
Jordemoderen kan ikke længere finde hjertelyd på CTG og Lille-pigen får lagt elektroder op på hovedet hvor de igen finder hjertelyd. Jeg når ikke at registrere at de ikke kan finde hjertelyden med CTG, det gør Tobias men han tager det efter omstændighederne roligt – jeg var nok gået i panik hvis jeg havde opdaget det.
Jeg får besked på at presse selvom jeg ikke kan mærke mit underliv, presseveer mærker jeg heller ikke noget til – kun veerne som er værre (hvis muligt) end de har tidligere. Jeg presser alt hvad jeg kan, og heldigvis er det som om smerterne bliver mindre mens jeg presser – utroligt så mange kræfter man kan mobiliserer til at presse.
28-02-02, kl. 11:10
Hjertelyden dykker ned på 60-70 (normalen er 135-150), og retter sig ikke op igen - Der tilkaldes en børnelæge. De slukker nu helt for epiduralen under presseperioden (ikke at det har nogen betydning, for den har ikke virket siden klokken 9:00)
28-02-02, kl. 11:20
Jeg får ilt på maske og hjertelyden retter sig kun en anelse op under ilten.
Jeg får et klip og en blød cup bliver sat på hendes hoved – nu SKAL hun ud.
28-02-02, kl. 11:24
I et træk + pres fra mig bliver Liva endelig født.
Navlestrengen bliver klippet med det samme og hun bliver lagt på børne bordet hvor hun suges i mund og næse for slugt fostervand.
Hun opnår fuld apgar med det samme.
Kl. 11.35 fødes moderkagen som er fin og stor - jeg bliver syet.
Jordens dejligste lille menneske barn er kommet til verden!!!
Søskende på babylisten:
Liva har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 20/12-2003
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
25/10)