<< Tilbage
Mor-/barn-profil for Kirsten Johansen og Noah Valdemar Johansen
Fødselsberetning:
Tirsdag d. 7-10-2003 var der bestilt planlagt kejsersnit. Jeg var 37+0 og glædede mig for vildt.
Vi skulle være på Aalborg sygehus Nord kl. 7.30. Finn og jeg troppede om med taske, ammepuden og en kæmpe mave med 2 livlige drenge og en masse sommerfugle. Jeg var fastende og det havde holdt hårdt siden kl. 24.00, da jeg drak meget vand om natten.
Vi kom ind på stue 7 og fik anvist en seng. Både Finn og jeg skulle i noget andet tøj og da der var gået en halv time, så var vi klar.
Dagen forinden havde vi været til forsamtale, så vi skulle nu bare vente på at komme ned på operations gangen. En sygeplejerske fortalte, at vi var de eneste med planlagt kejsersnit, så kom der intet i vejen, så kom vi ned ved 9 tiden.
Tiden gik og den blev 9, 9.30, 10. Jordmoderen og en lægestuderende som skulle med til fødslen kom forbi for at hilse på og fortalte lidt om deres rolle i hele festen.
Klokken blev 10.15 og vi rykkede lidt i sygeplejersken for om hun havde hørt nyt. Vi var simpelthen så utålmodige. I 37 uger har vi ventet, men egentlig så startede vores venten jo for mange, mange år siden. Jeg tjekkede konstant også for liv, men drengene var søde til at sparke mig, så jeg kunne mærke at de var der.
Endelig, kl. 10.30 kom sygeplejersken at der var blevet ringet at de nu var klar til mig. Uhhh, nu var det lige op over. En portør kom. Det vidste sig at være en far til en kammerat Finn og jeg har. Han skulle hilse fra dem. Rart at der var en der kendte vores historie der kørte os der ned, for jeg var nok en smule følelsesmæssigt ustabil. Jeg var faktisk skide bange. Hvad hvis det nu gik galt. En gang før havde vi jo været så tæt på, men endte ud med at gå tomhændet fra fødegangen.
Ind kom jeg på operationsstuen og vupti, en masse mennesker var der. Jeg skulle ha' elektroder på brystet, klemme i fingeren osv. Så skulle jeg op at sidde på lejet, så jeg kunne få min pundusblokade. Flere læger kom til og en læge holdte min ryg bøjet ned mod maven og hagen ind til brystkassen. Hvor nemt er det lige at gøre det, når man er tvillingegravid, med en kæmpe mave. Det tog også sin tid og et par stik mere end nødvendigt. Det var en ubehagelig position og med nerver uden på tøjet og angsten for atmiste min drenge, gik jeg i panik da hun sagde hun var færdig. Mens hun havde været ved at prikke mig, kunne jeg ikke mærke børnene og da jeg kom ned og ligge og de heller ikke rørte sig, begyndte jeg at græde, mens jeg råbte at jeg ikke kunne mærke mine børn. Jm kom hurtigt med en dobtone og anbragte den resulut på maven og der kom heldigvis 2 hjertelyd, selvom jeg bad hende gøre det en ekstra gang for jeg synes ikke jeg kunne høre dem ordentligt.
Det grønne klæde bliver så spændt foran Finn og jeg. Nu er der ikke længe til vi skal se de børn vi har ventet på med længsel.
Der er lidt snik snak med narkosedamen og der kommer flere mennesker ind på operationsstuen. Jeg kigger mig rundt og ser der også står nogle for at kigge igennem ruderne til oprationsdøren. Hi Hi, jeg følte mig som i zoo og måtte trække let på smilebåndet og sagde til Finn at vi skulle da ha' taget entre'. Narkosedamen sagde, at det altid var et tilløbsstykke når der var tvillinger. Ok, vi var jo ligeglade, vi skulle bare have ungerne ud.
Narkosedamen spørger mig så om jeg har det fint, ja ja, sagde jeg. Godt, for lige nu har du et kæmpe hul i maven. Puha, nu fik jeg sommerfugle i maven. Jeg kunne mærke de moslede mig rundt, trykkede lidt til højre og derefter til venstre og i det fjerne kunne jeg høre at lægen sagde noget med tvilling var en dreng ( vidste vi jo godt ) og at han afnavlede. Kl. var 11.30
Et skrig kunne høres og nu kom JM med en smuk dreng hen til Finn og jeg. Hurtigt forlod hun os igen og Finn kyssede mig og fulgte efter. Han havde aftalt at han skulle med ud for at gøre drengene til, klippe resten af navlesnore.
Imens kom tvilling B ud med et skrig også. Han er født kl. 11.32 og han kom også hurtigt forbi mit ansigt i den lægestuderenes hænder. Ud til farmand og den procedure de nu skulle igang med der ude.
Begge drenge fik 10 på Apgarscore efter 1, 5 og 10 minutter. De fik en lille hue på og blev svøbt i hvert sit tæppe.
Finn kom så ind på operationsstuen til mig, med et barn i hver sin arm. Jeg siger jer, sikke et syn. Det var så stort. Da han satte sig på stolen ved siden af mig med begge drenge løb tårene ned af vores kinder. Endelig sad vi med levende børn i armene. Endelig gik drømmen i opfyldelse og så med 2.
Da jeg blev syet færdig skulle jeg på opvågningen. Vores vens far stod klar til at lykkeønske med det samme og køre mig afsted.
På opvågningen blev drengene målt og vejet. Tvilling A vejede 3150 og var 49 cm lang.
Tvilling B vejede 3030 og var også 49 cm lang.
De kom i tøjet og endelig kunne jeg få dem over i min arme. Jeg kunne ikke få nok af at kigge på dem og jeg har ikke mange øjeblikke i mit liv, hvor jeg har følt sådan en lykke.
Efter 2 timer ca. blev vi kørt på barselsgang B, hvor jeg efter 1 uge tog hjem med vores dejlige guldklumper.
Status i dag er, at de nu er blevet døbt Noah Valdemar og Malthe August Johansen.
De gror godt og trives meget fint.
Og forældrene.
De er stadig verdens lykkeligste forældre, fordi de fik den store gave i drengene.
Søskende på babylisten:
Malthe August Johansen (20 år 6 mdr)
Lucas ( Dødfødt ) (21 år 7 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 13/11-2008
> Slet profil <
Morsverden.dk > Babylisten > +x(200))
3/1)+x(200))