Jump to content
Strawberry Orange Banana Lime Leaf Slate Sky Blueberry Grape Watermelon Chocolate Marble
Strawberry Orange Banana Lime Leaf Slate Sky Blueberry Grape Watermelon Chocolate Marble

Browneye

Medlem
  • Antal indlæg

    1139
  • Indmeldt

  • Seneste besøg

Everything posted by Browneye

  1. Når jeg forsøger at deltage i dagens lodtrækning får jeg denne fejlmeddelelse: "Du kan ikke længere deltage i lodtrækningen fra d. 21/12" :spudwhat:
  2. Næ-nej. Nr. 20 er end ikke ved siden af nr. 21. Jeg vælger den 20., men får ovenstående fejl?
  3. Browneye

    Julekalender 2011

    Fantastisk julekalender. Det er kun den 4. December og jeg vil bare have mere: hvad sker der i morgen, hvem er Heidi, finder Nina sin indre julenisse og får børnene pandekager igen i morgen? :venter:
  4. Hvad med et lille frisk eksperiment, hvor ALLE får adminrettigheder (på en gang)? :shit:.
  5. Browneye

    Morsverden som speciale

    Synes det lyder rigtigt spændende. Du må endelig sige til, hvis du har behov for sparring eller hjælp :praise: .
  6. Som tidligere skrevet i debatten, så har vi i Superfisk som følge af de seneste konflikttråde taget Superfiskerollen og Forumreglerne op til fornyet overvejelse. Flere Superfisk har givet udtryk for, at den evindelige konfliktløsning er demotiverende og meget ressourcekrævende - og i virkeligheden løses der ingenting, da den reelle løsning af konflikter skal ske brugerne imellem - ellers bliver løsningen kun kortvarig. Der VIL være brugere, der bare aldrig kommer til at fungere sammen på samme debatforum og Superfisk kan ikke vedblive at påtage sig rollen med at skulle skille disse parter af og mægle imellem dem. Det kan betragtes som en falliterklæring, men er såmænd blot en erkendelse af, at man kan tvinge hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke. Der har både blandt debattører og Superfisk indbyrdes været efterlyst større muligheder for sanktionering. For hvad gør en Superfisk, når en henstilling ikke efterkommes? Andet end at gentage sin henstilling eller pause tråden? Vi er derfor i Superfisk blevet enige om nedenstående muligheder for sanktionering i forbindelse med konflikttråde. Mulighederne er skrevet ind i Forumreglerne og er gældende fra d.d. Vi håber, at I vil tage godt imod de nye regler og håber, at det i højere grad kan fremme et rarere debatmiljø. I forhold til Superfiskerollen er vi blevet enige om, at vi (omend det er en smule besværligt) i højere grad vil gøre brug af Superfiskeprofilen, så der for brugerne IKKE hersker nogen tvivl om, hvorvidt en henstilling kommer fra Superfisk eller kommer fra en debattør, der tilfældigvis OGSÅ er Superfisk. Jeg vil gerne gøre det helt klart, at vi bestemt ikke ønsker en side med massive trådlukninger og banninger, da det absolut ikke er i Mors Verdens ånd. Og der er og SKAL stadig være plads til at være uenig. Omvendt er JEG af den overbevisning at de nye regler vil være kærkomne (for dem, der ikke gider at læse om konflikter i ugevis) og at det i højere grad vil skabe ro. Opdateringen af forumreglerne: Spørgsmål er selvfølgelig velkomne
  7. Om det må nævnes i det åbne at en bruger er suspenderet på grund af en konflikt i højere fortrolighed? Umiddelbart vil jeg sige ja - årsagen til suspenderingen - nej. Det er ikke nogle tanker vi har gjort os overvejelser om, men det er helt bestemt relevant at tage stilling til. Den vil jeg gerne tænke videre på. Der vil i den pågældende tråd blive skrevet til personerne (med navns nævnelse) fra Superfisk, så der ikke hersker tvivl om hvad der ønskes og hvem det ønskes af. Den sidste vil jeg svare ubetinget ja til.
  8. Det vil helt komme an på den givne situation - og jeg synes faktisk det er svært at svare på uden noget konkret at forholde sig til. Der er jo forskel på om det er en heftig debat eller om det er en konflikt. Såfremt der er grund til at gribe ind, så vil vi selvfølgelig gøre det, men som i dag vil vi ikke lægge låg på enhver debat, der opstår (så ville der altså blive en anelse kedeligt herinde :blomst:).
  9. Med overvejende sandsynlighed ikke her og nu, men der kunne da sikkert fremkomme ting, som var værd at tage med når vi evaluerer den nye ordning. Alternativt KUNNE I gemme debatten til evalueringen og måske både have et andet syn på Superfisk og samtidig ville debatten være i frisk erindring til den tid?
  10. Det må I også gerne - gør det endelig. Der er dog fra Admins og Superfisks side dog ikke nogen hensigt om eller opbakning til at tage funktionen op til nogen form for overvejelse før de nye forumregler er evalueret. Det skal selvfølgelig ikke forhindre jer i at tage debatten (i en separat tråd).
  11. Jeg tror nu nok, at alle med de nye forumregler vil se nogle meget mere tydelige henstillinger og nogle meget tydeligere Superfisk. Jeg er meget optimistisk, da vi med sanktionsmulighederne har nogle ensartede procedurer for at handle. På den lange bane tror jeg også på, at voksne mennesker kan og bør optræde som voksne mennesker og forhåbentligt bliver der meget bedre plads til dette, hvis vi med forumreglerne kan få elimineret "fnidderet". Konstruktiv trådspam er i øvrigt altid velkommen
  12. Jeg tror nu heller ikke, at det vil blive dig, der vil blive genstand for opmærksomhed i forhold til de nye forumregler, men dit kritikpunkt refererer til Superfisk i den daværende form, hvor jeg sagtens kan være enig med dig i, at den ønskede effekt er udeblevet. Omvendt tror jeg som sagt ikke på et forum uden moderatorer - jeg har som sagt set flere kedelige eksempler på dette - ligesom jeg har set eksempler på for meget moderator. En gylden middelvej må være at foretrække, så MoVe kan blive et sted hvor man (igen) gider at være.
  13. Det syntes jeg egentlig at vi kunne tage op allerede nu. Jeg er af den holdning at det skader mere end det gavner, men... Fornuftig tale. Der vil som sagt blive kigget på effekten af de nye tiltag til næste år. Indtil da består Superfiskefunktionen i dens nuværende form og vil derfor ikke i denne omgang være til debat.
  14. Vi er selvfølgelig åbne for jeres ønsker og vil lade den nye ordning komme på prøve indtil 1. februar 2010, hvor vi vil evaluere praksis.
  15. Men det her site har ca. 1500 registrerede brugere og det ER nu engang ikke alle brugere der besidder dine evner for at konfliktløse på egne vegne. Og reglerne er Superfisk er ikke til for at minimere din mulighed for selv at konfliktløse i de konflikter DU er involveret i. Og ja - hvis alle mennesker i hele verden var voksne og snusfornuftige og opførte sig ordentligt, så var der nok ikke nogen krige i verden. Sådan forholder det sig dog ikke i praksis. At du på en arbejdsplads forholder dig konstruktiv og fornuftig i forhold til dine kolleger forhindrer jo ikke hende nede på tredje at rage uklar med hende fra ekspeditionen. Og er de ikke selv i stand til at acceptere deres forskelligheder i mindelighed, må ledelsen skride til handling. At man har betalt for at være her, giver i øvrigt ikke automatisk carte blanche til at ignorere forumreglerne.
  16. Kan det være et udtryk for at du rent faktisk er GOD til at løse dine konflikter eller måske et udtryk for at din definition på en konflikt måske er en anden end f.eks. en konflikt, der ligger år tilbage og som har langt dybere rødder end de konflikter som du selv er i stand til at løse?
  17. Forskellen mellem IRL og her er jo netop at IRL er ens kontaktflade typisk langt mindre og man agerer typisk i langt mindre sluttede kredse end tilfældet er her. IRL har man derfor i højere grad muligheden for at ramme uden om konfliktpotentiale. Det er trods alt de færreste der på deres arbejdsplads diskuterer et givent emne med de nærmeste 800 ansatte, hvor det vel nok skulle være muligt at blive rygende uenige med et par stykker. Derfor er det min opfattelse, at der i langt højere grad på et debatforum er behov for en eller anden form for sanktionering ved konflikter. Vi har indtil nu gjort brug af mægling, italesættelse, snusfornuft, henstillinger, råd og vejledning, forklaringer, m.v. uden nævneværdigt held. Og ja - for et par år siden ville jeg have givet dig ret i, at der skal være plads til at lade konflikten rase helt ud og helt færdig. Situationen er bare i dag, at det er en helt anden type konflikter vi ser i dag end dem vi så tilbage i 2004-2005, hvor der blev diskuteret godnat-og-sov-godt og gå-seler. En type konflikter, der IKKE bare uddør og så er vi alle sammen gode venner, men konflikter der tages med i det uendelige. Her er det i mine øjne vigtigere at få lukket for konflikten end at vedblive at forsøge at løse den.
  18. Du misforstår mig. Jeg har ingen steder skrevet at vi kræver konfliktløsning. Der optræder DAGLIGT småkonflikter rundt omkring på MoVe, som løses uden indgriben fra Superfisk. Konflikter som vi ikke vil spilde tid og kræfter på og som heller ikke er nogen grund til at spilde tid og kræfter på. Omvendt er der også tilbagevendende konflikter som skriger på indgriben - enten af de involverede eller af øvrige brugere. Og nej - vi vil HER ikke bruge vores ressourcer på at konfliktløse, problemløse, årsagsbekæmpe eller mægle og vil heller ikke stille krav om det - her vil vi gøre brug af de nye regler. Hvilket betyder at man ikke behøver at nå til nogen form for enighed - blot man ikke viderefører konflikten.
  19. Og det du lige ovenfor har beskrevet var så vores konflikthåndtering frem til i dag. Fra i dag af kommer der nye boller på suppen. Og ja - folk må gerne være uenige og konflikte i mindelighed, blive enige og ende med håndslag, fredspibe og forsoningsbajer - det vil vi fortsat ikke blande os i. Problemet har jo netop været, når der ikke har været noget ønske om at slutte en konflikt, som i stedet er eskaleret uden hensyntagen til de involverede parter. Og ja, der ER nogle brugere herinde, der er i stand til at løse en konflikt - enten fordi de er gode konfliktløsere eller fordi de ikke har helt så meget personligt i klemme og mon ikke de personer fortsat i mindelighed vil cykle konfliktløse videre af MoVes uransagelige veje? Der ER også nogen, der ikke besidder samme evner, som gør det svært for øvrige brugere at trives og der er min erfaring at det bare ikke nytter at lade dem sejle sin egen sø, for det VIL optrappe konflikten og VIL med overvejende sandsynlighed ende med at folk forlader sitet på grund af konflikterne - i langt højere grad end til dato set.
  20. Fint nok også at få dette synspunkt frem. Min egen erfaring fra de debatforummer jeg frekventerede før jeg flygtede til MorsVerden har dog været, at voksne kvinder IKKE håndterer konflikter særligt godt uden indgriben fra moderatorer/admins/Superfisk (eller hvad de kaldes). Jeg startede selv på Libero :gemmer: :shit: og fortsatte videre til Netdoktor. Netdoktor fik 7 måneder - så oprettede jeg mig som bruger herinde. På det tidspunkt var stemningen forfærdelig, tonen var elendig, AL gensidig respekt var væk og selv om der blev SKREGET på moderators indgriben skete der intet. Konflikterne og efterforløbet her på MoVe er INTET mod hvad jeg oplevede, at kvinder gjorde ved hinanden på Libero og Netdoktor. Derfor var det for mig en lettelse at komme til MoVe, hvor Admin var en del af debatten og hvor vejen til at blive hørt var ultrakort. Min oplevelse af MoVe er, at alle (også Admins og Superfisk) har en interesse i, at der opretholdes et fornuftigt debatmiljø - og det har nu altid været styrken herinde.
×